Vejle Stadion

8.3 Users score: 8 with 7 votes

FAKTA

  • Grundlagt: 1922
  • Kapacitet: 11.060
  • Adresse: Roms Hule 6, 7100 Vejle
  • Transport: https://moovitapp.com/index/da/offentlig_transport-Vejle_Stadion-Danmark-site_65611927-2965
  • Hjemmeside: www.vejle-boldklub.dk
  • Stadionrundtur: Ingen
  • Hymne: 'Jyllands Rubin' - Fenders
  • Rivaler: Horsens
Lydniveau
Passion
Hymne
Charme

Vil du bedømme dette stadion, så gør du det i toppen af denne side.

Hvis du er nysgerrig på hvor dette stadion placerer sig på stemningsbarometeret, så klik her.

Og vil du se andre brugeres vurdering og kommentarer, så finder du dem i bunden af denne side.

Historie

Vejle Boldklub, VB eller Vejle B, er fodboldklubben fra Vejle. Klubben startede som en cricketklub allerede i 1891 og udvidede med fodbold i 1902. VB har vundet fem mesterskaber og seks pokaler. Deriblandt er ‘the double’ vundet to gange i henholdsvis 1958 og 1972.

1950erne er det gyldne årti for klubben, som rykkede op i 2.division, og fire år senere i 1956 tog man skridtet helt op i 1.division, hvor de blev i 36 år.

 Ved OL i Rom i 1960 var fire af Vejles spillede udtaget til det danske fodboldhold; Henning Enoksen, Tommy Troelsen, Poul Jensen og Poul Mejer.

Ved klubbens 80 års jubilæum kunne man fejre at mesterskabet var i hus og adgangsbilletten til Europacuppen var sikret. Året efter skaffede holdet for anden gang ‘the double’ hjem.

 100-års jubilæet blev ”fejret” med første nedrykning til 2. divsion siden 1956, og klubbens stjerner blev spredt for alle vinde.

Allan Simonsen, der var en af klubbens gamle stjerner, blev hentet hjem som træner, men opgaven endte med fiasko. Ole Fritsen overtog styringen og fandt talenterne i de yngre rækker.

I 1995 var klubben tilbage i den bedste række men kun frem til 2000. Derefter balancerede VB på kanten til 2.division og blev samtidigt truet af konkurs. En række erhvervsfolk reddede klubben og byggede nyt stadion i Nørreskoven.

Det gav pote og i 2008 rykkede VB atter op i Superligaen dog kun for en sæson.

Med en ny og international investorkreds fra 2016 er der gennemført en masse forandringer i klubben. Mange spillere er skiftet ud, og der er ansat ny international træner. Det betød en suveræn oprykning til superligaen i 2017/2018. Man rykkede dog ned med det samme igen i følgende sæson.

Vejle Boldklub vandt 1. division og sikrede sig atter oprykning i 2019/20 sæsonen.

Siden 1911 har klubben spilet i røde trøjer samt hvide bukser og strømper.

Vejle Boldklub trænes af den tidligere rumænske landsholdspiler Constantin Gálcá.

Vejle Boldklub har vundet det danske mesterskab 5 gange; 1957/58, 1970/71, 1971/72, 1977/78 og 1983/84.

Pokalturneringen er vundet 6 gange; 1958, 1959, 1972, 1975, 1977 og 1981.

Vejle har deltaget i European Champions Cup 4 gange, hvor 2. runde er det længste, der er noget.

Vejle har ligeledes deltaget i UEFA Cuppen og Pokalvindernes Europa Cup tre gange hver. I 1978 kom klubbens bedste europæiske resultat, da det blev til en kvartfinale i Pokalvindernes Europa Cup. Hollandske FC Twente blev endestationen.

En lang række landsholdskoryfæer har fået deres fodboldopdragelse eller spillet i Vejle i karrieren. Her kan nævnes eksempelvis – Tommy Troelsen, Kaj Johansen, Johnny Hansen, Allan Simonsen, Henrik Risom, Ulrik Le Fevre, Preben Elkjær. Henning Enoksen, John Sivebæk, Kenneth Brylle, Thomas Gravesen, Brian Steen Nielsen, Jacob Laursen m.fl.

Stadion

Klubben flyttede ind på Vejle Stadion i 1922. Inden da havde klubben spillet ved foden af Horsensvej. I 1954 blev den nuværende tribune bygget. Senere kom blok A og D til. Sidstnævnte er hjemsted for fanklubben The Crazy Reds.

 I 1995 brød rækværket på Blok A sammen under vægten fra jublende Brøndby-fans. 28 personer måtte på skadestuen.

Da VB fyldte 100 år i 1991 fik klubbens overdraget Idrætsparkens legendariske gamle og kæmpestore lystavle af DBU i gave. Tavlen blev ikke vedligeholdt, og efter den sidste kamp på det gamle Vejle Stadion i 2007 endte den gamle tavle på skrotpladsen, hvor den blev splittet og solgt som stumper.

 2006 bød på nyt moderne stadion ved siden af det gamle i Nørreskoven. Der er plads til 11.060, og det opfylder UEFA’s krav. Der er plads til 7.559 siddende tilskuere. 

Det gamle Vejle Stadion blev til Vejle Atletikstadion og er stadig aktivt indenfor atletik og amerikansk fodbold samt VB’s fodboldkvinder.