Tottenham Hotspur Stadium, Tottenham Hotspur

7.6 Users score: 7 with 8 votes

FAKTA

  • Grundlagt: 3. april 2019
  • Kapacitet: 62062
  • Adresse: 782 High Rd, Tottenham, London N17 0BX, Storbritannien
  • Transport: https://www.tottenhamhotspur.com/the-stadium/
  • Hjemmeside: https://www.tottenhamhotspur.com/
  • Hymne: 'Glory Glory Tottenham Hotspur'

ANBEFALINGER FRA FANS

  • Særlige opgør/rivaler: Arsenal, Chelsea F.C.
  • Stadiontur: https://www.tottenhamhotspur.com/the-stadium/visitor-attractions/stadium-tours/
Lydniveau
Passion
Hymne
Charme

Vil du bedømme dette stadion, så gør du det i toppen af denne side.

Hvis du er nysgerrig på hvor dette stadion placerer sig på stemningsbarometeret, så klik her.

Og vil du se andre brugeres vurdering og kommentarer, så finder du dem i bunden af denne side.

Tottenham eller Spurs blev stiftet i 1882 oprindeligt under navnet Hotspur Football Club i London. Navnet blev dog ændret til det nuværende Tottenham Hotspur Football Club for at undgå forvirring med en anden London-klub – London Hotspur.
Klubben ejes af investeringsselskabet ENIC International LTD personificeret i chairman Daniel Levy.
Nuværende træner for klubben er Mauricio Pochettino. Spilledragten er hvid trøje og marineblå shorts.
Klubbens ærkerivaler er London-naboerne fra Arsenal og Chelsea.
Den danske landsholdsstjerne Christian Eriksen er en af holdets dominerende og bærende kræfter.
Klubben vandt dets første trofæ, FA Cuppen i 1901 og har i alt vundet turneringen 8 gange. Senest i 1991. Tottenham vandt det første af i alt 2 engelske mesterskaber i 1950/51, men det var op igennem 1960erne klubben for alvor oplevede sine første storhedstider. Således vandt man det engelske mesterskab (klubbens seneste) i 1960/1, og FA Cuppen blev vundet i 1961,1962 og 1967. I samme tre år vandt man FA Chairty Shield, som man i alt har vundet 7 gange.
I 1962/63 vandt man en af klubbens helt store triumfer nemlig Cup Winners Cup efter finalesejr over Atletico Madrid. Tottenham har også vundet UEFA Cuppen i 1970/71 og 1983/84.
Tottenham er den første klub i det 20. århundrede til at vinde The Double – 1960/61.
Af prominente spillere i klubben igennem tiderne kan nævnes Glen Hoddle, Pat Jennings, Ray Clemmence, Paul Gascoigne, Gary Lineker, Jürgen Klinsmann, Teddy Sheringham og senest Gareth Bale og Luka Modric.

Stadion

Tottenham spiller midlertidigt deres hjemmekampe på Wemblev Stadion imens et nyt stort stadion opføres som afløser for deres tidligere stadion – det legendariske White Heart Lane.
Tottenham spillede indtil 2017 (sidste hjemmekamp imod Manchester United d. 14. maj) deres hjemmekampe på White Heart Lane. White Heart Lane blev indviet i 1899 og fungerede således som Tottenhams hjemmebane i 118 år.
Ved åbningskampen i 1899 overværede 5000 tilskuere kampen, og i 2017 ved stadions lukning var kapaciteten 36.284 siddepladser. I mellemtiden har White Heart Lane gennemgået flere ombygninger og moderniseringer blandt andet efter krav om siddepladser. Dette har også betydet en varierende tilskuerkapacitet på stadion gennem årerne. Således lyder tilskuerrekorden fra 1938 på imponerende 75.038 i en kamp imod Sunderland.
Tottenhams nye stadion, der er beliggende omtrent samme sted som White Heart Lane har det midlertidige navn Tottenham Hotspur Stadium men kaldes allerede nu i folkemunde New White Heart Lane.
Tottenham Hotspur Stadium bygges fordi man vurderede at forholdende og tilskuerkapaciteten blev for små, hvorfor et nyt og større stadion vurderedes nødvendigt. Tottenham Hotspur Stadium eller New White Heart Lane forventes at være klar til indvielse ved åbningen af 2019/2020-sæsonen efter at denne er blevet udskudt flere gange.
Kapaciteten på Tottenham Hotspur Stadium bliver på 62.062 siddepladser.