Tingbjerg Idrætspark

8.2 Users score: 8 with 16 votes

FAKTA

  • Grundlagt: 1962
  • Kapacitet: 3.000
  • Adresse: Ruten 2
  • Transport: http://www.bronshojboldklub.dk/
  • Hjemmeside: http://www.bronshojboldklub.dk/
  • Stadionrundtur: Ingen
  • Hymne: "Min tid" med Jamil feat. Frank Goodfellaz.
  • Rivaler:
Lydniveau
Passion
Hymne
Charme

Vil du bedømme dette stadion, så gør du det i toppen af denne side.

Hvis du er nysgerrig på hvor dette stadion placerer sig på stemningsbarometeret, så klik her.

Og vil du se andre brugeres vurdering og kommentarer, så finder du dem i bunden af denne side.

Stadion

I udkanten af København finder vi bydelen Brønshøj-Husum, og her ligger området Tingbjerg. I dette område huserer Brønshøj Boldklub, som spiller deres kampe i Tingbjerg Idrætspark – i folkemunde kaldet Tingbjerg Ground.

Brønshøj Boldklub har eksisteret siden 1919 og har spillet deres kampe både i Vanløse Idrætspark og Idrætsparken, som nu går under navnet Parken. Men i disse dage spilles kampene på Tingbjerg Ground.

Der er tale om et hyggeligt stadion med plads til 3.000 tilskuere, hvor der kan være 600 siddende – dog for det meste stående – på tribunen, som dækker noget af langsiden.

Til kampene bliver du serviceret af de frivillige personer i Hvepsebaren, hvor du bl.a. kan få dig en elefantøl, shot, flæskestegssandwich og selvfølgelig stadionpølsen Hvepsebørgen.

Der er altid godt gang i den hos tilskuerne til hjemmekampene, hvor især Hvepsene Support og Brønshøj Drunken Army leverer en fantastisk lydkulisse. De står altid klar, når spillerne løber på banen til Wiz Khalifas ”Black and yellow” og er der stadig, når kampen er slut – ofte også lang tid efter slutfløjt – hvor der skal hilses på spillerne uanset kampens resultat.

På tribunen er der ikke plads til buhråb eller racistiske og homofobiske sange. Det eneste, der måske kan virke en smule kontroversielt i nogens øjne er, når modstanderens spiller tættest på tribunen får at høre, at han er tyk – f.eks. ”Nummer 17 han er tyk, nummer 17 han er tyk” – og spiser masser af sovs. Men her kan man kun trække på smilebåndet, da en del, som synger med på sangen selv af udfordret mht. BMI (Citat fra en inkarneret Brønshøj Fan, for stadionstemning synes alle Brønshøj fans er perfekte, store som små :)) .

Undervejs i kampene er der altid en rolig stemme oppe fra speakerboksen, som fortæller om mål, udskiftninger, advarsler og resultater fra kampe, og de ved hvad de gør oppe i speakerboksen. Teamet deroppe har nemlig arbejdet sammen i mere end 25 år og består af tidligere førsteholdsspillere.

Efter kampene vil der være åbent inde i klubhuset, hvor du kan få en sludder med alle de andre, hvis der da stadig er noget stemme tilbage efter mere end 90 minutters sang og skrål.

Alt i alt er Tingbjerg Ground et fantastisk sted at se fodbold, hvor man er tæt på spillerne, der er plads til alle og hvor du oftest går glad derfra fra uanset kampens udfald.