Telia Parken, FC København

7.1 Users score: 7 with 39 votes

FAKTA

  • Grundlagt: 9. september 1992
  • Kapacitet: 38.065
  • Adresse: Per Henrik Lings Allé 2, 2100 København
  • Transport: http://teliaparken.dk/korselsvejledning
  • Hjemmeside: www.fck.dk

ANBEFALINGER FRA FANS

  • Særlige opgør/rivaler: Brøndby
Lydniveau
Passion
Hymne
Charme

Vil du bedømme dette stadion, så gør du det i toppen af denne side.

Hvis du er nysgerrig på hvor dette stadion placerer sig på stemningsbarometeret, så klik her.

Og vil du se andre brugeres vurdering og kommentarer, så finder du dem i bunden af denne side.

Historie

FC København, eller FCK, er en københavnsk fodboldklub, som blev stiftet i 1992 som en overbygning på Europas ældste fodboldklub uden for England, KB af 1876 og B 1903.

Klubben har spillet i den danske Superliga siden begyndelsen i 1992 og er blevet danske mestre 13 gange – hvilket er flest gange i superligaens historie.

FC København har endvidere vundet det hedengangne skandinaviske mesterskab, Royal League, 2 ud af de tre gange turneringen blev afholdt. Året FCK ikke vandt, var de såmænd den tabende finalist og har således været i alle tre finaler.

Midt under nogle nedslående år op gennem 90´erne, blev Flemming Østergard kaldet Don Ø, direktør i klubben. Under hans lederskab blev klubben rigere og mangedoblede sin børsnoterede værdi.

I 1998 købte Don Ø Brian Laudrup, og det blev det dyreste danske spillerindkøb i nyere tid. Med hjælp fra en fortrydelsesklausul kunne Laudrup fortryde inden for de første 6 måneder, og det gjorde han. I stedet skrev han kontakt med Ajax Amsterdam.

I 2001 vendte de dårlige reultater med baggrund i store investeringer for at få navne som Roy Hodgson, Jacob Laursen og Ståle Solbakken. Sidstnævnte fik hjertestop under træningen efter kun 14 kampe på holdet. Han blev genoplivet på banen, men måtte indstille sin spillerkarriere. Mesterskabet blev vundet det år  blandt andet takket være Zumas berømte saksespark i guldkampen imod Brøndby.

Fra 2005 og frem gik det bedre. Klubben investerede bl.a. i Jesper Grønkjær og Ståle Solbakken blev træner.

Klubben kvalificerer sig med jævne mellemrum til Europas store turneringer og drømmen  om at være mere end bare med, lever i høj grad. FCK har således deltaget i Champions Leagues gruppespil hele 4 gange i henholdsvis 2006/7, 2010/11, 2013/14 og 2016/17. Dette er flere gange end noget andet dansk hold. I 2010/11 kvalificerede man sig endda som det første danske hold i historien til de efterfølgende 1/8-finaler, hvor det dog blev til nederlag til engelske Chelsea.

FCK har ligeledes været 4 gange i Europa Leagues gruppespil og i 2020 er man for anden gang kvalificeret videre til 1/8-finalerne.

Stole Solbakken er den nuværende og længst siddende træner i FCKs forholdsvis korte historie. Han overtog trænerjobbet efter Roy Hodgson i 2001. Solbakken har været ude i andre klubber i Europa som træner, men er efter kort tid vendt hjem til København igen.

FCK spiller i hvide dragter mens udebanedragten er sort.

FCK ejes af børsselskabet Parken Sport & Entertainment A/S, der også ejer Telia Parken samt bl.a. Lalandia, flere kontorejendomme og e-sportsholdet North.

Stadion

Telia Parken, det tidligere Idrætsparken, er FCKs hjemmebane og træningsfaciliteterne ligger på Frederiksberg. KB tjente ikke nok til at kunne blive ved med at spille på deres hjemmebane, som var Idrætsparken, det senere Parken, og derfor fulgte dette stadion med i fusionen.

Idrætsparken blev indviet i 1911. I 1992 blev PARKEN, som stadionet nu hedder, indviet efter en totalrenovering, som varede 2 år. Der er nu plads til 38.000 tilskuere.

Senere blev Parken renoveret igen og udstyrede med et skydetag. I 2009 fik anlægget også en ny tribune til afløsning for den gamle D-tribune, som var fra det oprindelige anlæg fra 1948. I 2014 købte Telia navnerettighederne til stadion og Parken blev til Telia Parken.

Parken er foruden FCK’s hjemmebane Danmarks nationalarena og hjemsted for det danske landsholds hjemmekampe. Parken har også lagt græs til store koncerter med nogle af de største kunstnere gennem tiderne – Michael Jackson, Bruce Springsteen, Robbie Williams, Madonna og Britney Spears for blot at nævne nogle.

I 2001 lagde Telia Parken græs til Det Internationale Melodi Grand Prix efter Brødrene Olsens flotte sejr i 2000.