Stade Louis II, Monaco

4.4 Users score: 4 with 10 votes

FAKTA

  • Grundlagt: 1985
  • Kapacitet: 18.523
  • Adresse: 7 Avenue des Castelans, 98000 Monaco
  • Transport: http://www.asmonaco.com/en/article/access-info-62963.html
  • Hjemmeside: http://www.asmonaco.com/en/

ANBEFALINGER FRA FANS

  • Særlige opgør/rivaler: PSG
Lydniveau
Passion
Hymne
Charme

Vil du bedømme dette stadion, så gør du det i toppen af denne side.

Hvis du er nysgerrig på hvor dette stadion placerer sig på stemningsbarometeret, så klik her.

Og vil du se andre brugeres vurdering og kommentarer, så finder du dem i bunden af denne side.

Historie

AS Monaco er grundlagt d. 23. august 1924. Klubben startede som amatørklub i lokale lavere lokale divisioner. AS Monaco blev professionel i 1933 i de bedste franske divisioner. Det blev dog hurtigt til nedrykning til amatørdivisionerne og først i 1948 blev klubben professionel igen. Denne gang i den næstbedste franske divsion og denne gang med større held. AS Monaco rykkede således op i den bedste række, Ligue 1, i 1953. Gå til klubbens hjemmeside her.

Fakta

Monaco er en af de største og mest vindende fodboldklubber i Frankrig. Klubben har hidtil vundet 8 franske mesterskaber og 5 Coupe de France-titler ligesom de var finalister i UEFA Cup Winners Cup i 1992 o g ditto i Champions League i 2004. Monaco nåede i 2017 semifinalen i Champions League.

AS Monaco kaldes også Les Rouges et Blancs (de rød og hvide). Monacos lokalrival er OCG Nice.

AS Monaco trænes af portugisiske Leonardo Jardim.

Se AS Monacos nuværende trup og spilledragt her (link).

AS Monaco er ejet af den russiske milliardær Dmitry Rybolovlev. Rybolovlev, der købte klubben i 2013 og har siden tilført klubben massive transfermidler.

Stadion

AS Monaco spiller har hjemmebane på Stade Louis II. Der er plads til 18.500 tilskuere. Alle pladser er siddepladser. Den har ikke ry for at have den vildeste stadionstemning.

Oprindeligt blev Stade Louis II bygget og indviet i 1939 opkaldt efter Louis 2., der var fyrste af Monaco ved indvielsen. I 1985 blev et nyt og mere moderne stadion indviet under samme navn, og det har siden været AS Monacos hjemmebane. Derforuden ligger Stade Louis II også årligt græs til UEFA Super Cup. Uagtet den noget varierende stadionstemning.

Mileepæle

Under den senere mangeårige Arsenal manager Arséne Wenger oplevede klubben i 1988-1994 en af deres mest succesfulde perioder. Wenger signede spillere som Jürgen Klinsmann, Glen Hoddle, og George Weah til en trup, der i forvejen talte spillere som Emmanuel Petit, Thierry Henry og Lillian Thuram.

Det blev i perioden til et mesterskab i Wengers første sæson. Året efter vandt man Coupe de France. AS Monaco var i perioden konstant med i mesterskabskampen og oftest spillede man sig videre til knockout-fasen i European Champions Club Cup (Champions League). Klubben vandt yderligere to mesterskaber efter Wengers exit fra klubben.

Under ledelse af den tidligere franske storspiller Didier Deschamps opnåede AS Monaco i sæsonen 2003/04 foruden en tredjeplads i ligaen at blive finalist i Champions League, hvor holdet dog tabte til FC Porto. Undervejs havde Monaco slået blandt andet Real Madrid og Chelsea ud af turneringen.

Efter flere års uro i klubben med dårlig økonomi og hyppige trænerskifter, led et ungt og beskåret Monaco-hold den tort at rykke ned i Ligue 2 i sæsonen 2010/11. Efter Dmitry Rybolovlevs overtagelse af klubben i 2011 og deri tilførslen af flere store profiler som Radamel Falcao for over 1.1 mia. kr. rykkede klubben i 2012/13 op i Ligue 1 som suveræne vindere af Ligue 2. I 2016/17 vandt Monaco atter det franske mesterskab.