Nord Energi Arena, Vendsyssel FF

5.3 Users score: 5 with 3 votes

FAKTA

  • Grundlagt: 1930
  • Kapacitet: 5.000
  • Adresse: Tørholmsvej 10, 9800 Hjørring
  • Transport: https://www.vendsysselff.dk/information/
  • Hjemmeside: www.vendsysselff.dk
  • Hymne: ’Op med klatten, giv den en på hatten’

ANBEFALINGER FRA FANS

  • Særlige opgør/Rivaler: AaB, Hobro
Lydniveau
Passion
Hymne
Charme

Vil du bedømme dette stadion, så gør du det i toppen af denne side.

Hvis du er nysgerrig på hvor dette stadion placerer sig på stemningsbarometeret, så klik her.

Og vil du se andre brugeres vurdering og kommentarer, så finder du dem i bunden af denne side.

Vendsyssel FF

Vendsyssel Forenede Fodboldklubber er, som navnet antyder, en sammenslutning. Klubben hører hjemme i Hjørring og bygger ovenpå FC Hjørring og Hjørring IFs fodboldafdeling. Vendsyssel FF spiller på Hjørring IFs licens til Superligaen, som klubben rykkede op i i 2018.

Hjørring Idrætsforening blev etableret i 1921 som en sammenslutning af Hjørring Fodboldklub og Hjørring Sportsklub. Hjørring Idrætsforening eksistere den dag i dag, men i 2006 blev overbygningen FC Hjørring tilført.

I 2010 rykkede FC Hjørring op i 1.division for første gang nogensinde.

Grundet store økonomiske problemer fik man ikke fornyet spillelicensen til 2013/´14-sæsonen før klubbens økonomiske forhold var markant forbedret. Det lykkedes efter hårdt arbejde inden for kort tid og licensen var i hus igen. En del af redningen var sammenslutningen og oprettelsen af Vendsyssel FF.

Navnet opstod efter et aftalt samarbejde mellem Hjørring IF og Frederikshavn FFI men Frederikshavn trak sig efter kort tid ud af seniorarbejdet og er nu kun fortsat med ungdomsholdene.

Den første sæson som Vendsyssel FF sluttede dramatisk for klubben, da de lå til nedrykning fra 1. division. En 1-0 sejr over Silkeborg i tredjesidste spillerunde placerede dog Vendsyssel lige over stregen…troede man…

En udskiftning 3 min. før tid blev fatal, da spilleren også i sæsonen havde spillet for Danmarksserie-holdet. Hvilket gjorde indskiftningen ulovlig og Vendsyssel blev taberdømt 0-3.

Vendsyssel vandt dog de to sidste kampe og endte 2 points over stregen og var reddet.

De følgende sæsoner lå Vendsyssel konsekvent og kæmpede om oprykning til Superligaen. Dette lykkedes endeligt i 2018.

Trods sejre over både Brøndby og FCK i debutsæsonen i Superligaen, 2018/19, blev det desværre til nedrykning igen i samme sæson efter playoff-drama imod AC Horsens.

VFF spiller i helt hvide dragter hjemme og helt sorte ude. De ses dog også med hvide trøjer og sorte bukser.

Klubbens træner er Lasse Stensgaard, der tidligere er assistenttræner i AaB. Stensgaard kom til klubben i 2020.

Vendsyssel FF ejes af en ejerkreds, der bl.a. består af investorerne Jacob Andersen og Lars Thuesen samt tidligere landsholdsmålmand Mogens Krogh, der samtidig er direktør i klubben.

Stadion

Hjemmebanen, Hjørring Stadion, i dag Nord Energi Arena. huser både Vendsyssel FF og Fortuna Hjørring.

Stadion har en kapacitet på 10.000 tilskuere med 3050 siddepladser.

Nord Energi Arena overholder alle krav til passivhuse, så det er yderst miljøvenligt og er landets mest bæredygtige stadion.

Nord Energi Arena blev indviet i 2015 efter at have været under renovation i et års tid.

Hjørring Stadion er oprindeligt fra 1930. I 2014/15 samt yderligere i 2019 blev stadion markant renoveret og moderniseret primært for at opfylde kravene til Superliga-fodbold.

Det nye stadion er bygget i et samarbejde mellem Hjørring Kommune, Hjørring Private Realskole og VUC. Stadionet ligger sammen med idrætscenteret Femhøje, og det har kostet 35 millioner kroner at bygge.

Nord Energi Arena har gennem mange år også været brugt som hovedstadion for den legendariske nordjyske fodboldturnering Dana Cup, der hvert år tiltrækker omkring 1050 deltagere fra hele verden.

Nord Energi Arena ligger således græs til åbnings- og afslutningsceremonier samt finale-kampene.