Stadio Luigi Ferraris

7.9 Users score: 7 with 1 votes

FAKTA

  • Grundlagt: 1893
  • Kapacitet: 36.599
  • Adresse: Via Giovanni de Prà, 16139 Genova GE, Italien
  • Transport: https://www.google.com/maps/place/Stadio+Luigi+Ferraris/@44.4165,8.952519,15z/data=!4m5!3m4!1s0x0:0x8982294f18d61675!8m2!3d44.4165004!4d8.952519?hl=da-DK
  • Hjemmeside: https://www.sampdoria.it/
  • Billeter: biglietteria@sampdoria.it

ANBEFALINGER FRA FANS

  • Særlige opgør/rivaler: Genoa
Lydniveau
Passion
Hymne
Charme

Vil du bedømme dette stadion, så gør du det i toppen af denne side.

Hvis du er nysgerrig på hvor dette stadion placerer sig på stemningsbarometeret, så klik her.

Og vil du se andre brugeres vurdering og kommentarer, så finder du dem i bunden af denne side.

U.C. Sampdoria

Unione Calcio Sampdoria er grundlagt i 1946 i Genoa Italien. U.C. Sampdoria er sammenlægningen af to mindre sportsklubber – Sampierdaranese og Andrea Doria, der fungerede helt tilbage fra 1890erne.

Sampdorias navn er ikke kun en sammentrækning af de to tidligere klubbers navne. Også farverne i klubdragten er sammenbragte farver fra de to tidligere klubber.

Sampdorias spilledragt er blå bluse med rød/hvid/sort tværgående midterstribe samt hvide shorts og strømper.

Sampdorias træner er den højtprofilere italienske træner og tidligere topspiller Claudio Ranieri. Ranieri kom til klubben i 2019.

Klubben ejes af den italienske forretningsmand og filmproducent Massimo Ferraris, der købte sig ind og blev præsident i 2014.

Sampdorias storhedstid lå i perioden 1979-1993, hvor klubben både rykkede op i den bedste italienske lige, Serie A, vandt Coppa Italia flere gange samt klubbens hidtil eneste mesterskab. Et mesterhold med flere daværende og nuværende legendariske italienske landsholdsspillere – Attilio Lombardo, Gianluca Vialli, Gianluca Pagliuca og Roberto Manchini etc.

På samme måde har klubben på trænerposten også haft flere prominente fodboldikoner som eksempelvis David Platt, Walther Zenga, Sinisa Mihajlovic og Sven-Göran Ericsson.

I 1999 rykkede Sampdoria ned i Serie B og først i 2002 rykkede klubben op igen. I 2011 rykkede klubben atter ned i Serie B efter en række blandende år med en 4. plads i Serie A som bedste resultat i perioden.

I sæsonen 2012/13 rykkede Sampdoria op i Serie A igen og har været der lige siden. En 7. plads i sæsonen 2014/15 er foreløbigt bedste resultat.

Sampdorias største rivaler er bysbørnene fra Genoa. Klubbernes opgør kaldes Derby della Lanterna.

Et godt billede på rivaliseringen var, da Sampdoria rykkede ned i Serie B i 2011. Intet mindre end 30.000 Genoa Fans deltog i et efterfølgende hånligt ”begravelsesoptog” gennembyen, hvor man blandt andet bar en kiste iført Sampdorias velklædte blå farver!

Stadion

Sampdoria har hjemmebane på Stadio Luigi Ferraris (tidligere Stadio Marassi), som de deler med ærkerivalerne fra Genoa. Stadio Luigi Ferraris er grundlagt i 2011.

Der er kapacitet til 36.600 tilskuere på Stadio Luigi Ferraris. Ved grundlæggelsen var kapaciteten 20.000. Gennem årene er stadion blevet moderniseret og opjusteret, således kapaciteten og faciliteterne er blevet tidsvarene.

I 1934 blev tilskuerkapaciteten eksempelvis udvidet til 30.000 i forbindelse med, at stadion lagde græs til VM-kvartfinale ved VM i Italien i 1934.

Flere moderniseringer og udvidelser fulgte og i 1949 overværede hele 60.000 tilskuere landskampen mellem Italien og Portugal. Dette er den absolutte tilskuerrekord på Stadio Luigi Ferrari. En rekord, der næppe bliver slået da datidens ståpladser tillod væsentlig højere tilskuertal til kampene.

Ved VM 1990 lagde Stadio Luigi Ferrari atter græs til fire VM-kampe, ligesom Italien har spillet flere landskampe på stadion op igennem 00erne.

I forbindelse med slutrunden 1990 gennemgik stadion en større modernisering og fuldstændig ombygning til dets nuværende form og nuværende kapacitet på 36.600 siddende tilskuere.