BioNutria Park

7.1 Users score: 7 with 4 votes

FAKTA

  • Grundlagt: 1961
  • Kapacitet: 10.300
  • Adresse: Viborgvej 92, 8920 Randers
  • Transport: https://www.randersfc.dk/cepheus-park-randers/
  • Hjemmeside: www.randersfc.dk
  • Stadionrundtur: Ingen
  • Hymne: 'De vilde heste'
  • Rivaler: AGF, FC København
Lydniveau
Passion
Hymne
Charme

Vil du bedømme dette stadion, så gør du det i toppen af denne side.

Hvis du er nysgerrig på, hvor dette stadion placerer sig på stemningsbarometeret, så klik her.

Og vil du se andre brugeres vurdering og kommentarer, så finder du dem i bunden af denne side.

Historie

Randers FC blev stiftet i 2006 som en overbygningen på de seks lokale klubber Randers Sportsklub Freja, Dronningborg Boldklub, Kristrup Boldklub, Vorup Frederiksberg Boldklub, Hornbæk Sports Forening og Randers KFUM. Ved samme lejlighed overtog Randers FC Randers Sportsklub Frejas licens til 1. division.

 Randers FC bliver også kaldt De Blå Heste. Holdet spiller i lysblå dragter og har en hest i logoet.

 I de første år rykkede holdet ind og ud af Superligaen men har klaret sig bedre i de senere år og ligger med i den gode halvdel af midten. De blå Heste kvalificerede sig også til UEFA Cuppen efter sejr i pokalfinalen over Esbjerg i 2006. i 2010 kvalificerede Randers sig også til Europa League via FiFA Fair Play points. Randers har dog endnu til gode at kvalificere sig til Europa Leagues gruppespil.

Randers har vundet pokalfinalen en gang i 2006 og opnåede bronze i superligaen i 2013. Moderklubben Randers Freja vandt dertil sølv i 1973, ligesom de vandt tre pokaltitler til klubben henholdsvis i 1967, 1968 og 1973.

Senest har Randers i foråret 2018 været helt i bunden af Superligaen men vandt nedrykningskampen. i 2020 spillede de atter med i nedrykningsspillet men var ikke rigtigt i nærheden af nedrykning.

Randers FC trænes af Thomas Thomasberg, der kom til klubben i 2018.

Klubben ejes af aktieselskabet Randers Holding A/S.

Stadion

Hjemmebanen er på BioNutria Park Randers som har plads til 10.300 tilskuere hvoraf 9000 af dem sidder på sæder. Oprindeligt hed stadionet blot Randers Stadion, men med skabelsen af FC Randers besluttede kommunen, som var den daværende ejer, at stadionet skulle renoveres. Sidenhen købte investorfirmaet Essex navne-rettighederne, men navnet skiftede igen i 2011 – igen efter en ny rettighedsejer – til AutoC Park Randers og senest i 2015 til det nuværende BioNutria Park Randers.

Stadionets fire tribuner er navngivet Sparekassen Kronjylland, Marcis Tribunne, som er udebaneafsnittet, Verdo-Tribunen, som er VIP, og Randers FC Skyboxe. Endeligt er Nordtribunen navngivet Mogens Daarbak, som også rummer Skyboxe og Loungearealer.

Hele herligheden ligger i de smukke naturomgivelser i udkanten af Randers bys centrum med 10 minutters gang fra banegården. Der er desuden kun 1,5 km til motorvejen, og der kører hele tre buslinjer fra byens centrum til stadion.