Brighton, Falmer Stadium

7.7 Users score: 7 with 3 votes

FAKTA

  • Grundlagt: 2011
  • Kapacitet: 30666
  • Adresse: Village Way, Brighton BN1 9BL, Storbritannien
  • Transport: https://www.brightonandhovealbion.com/club/stadiums/the-amex-stadium/fans-guide
  • Hjemmeside: https://www.brightonandhovealbion.com/
  • Hymne: Sussex by the sea

ANBEFALINGER FRA FANS

  • Særlige opgør/rivaler: Crystal Palace F.C.
Lydniveau
Passion
Hymne
Charme

Vil du bedømme dette stadion, så gør du det i toppen af denne side.

Hvis du er nysgerrig på hvor dette stadion placerer sig på stemningsbarometeret, så klik her.

Og vil du se andre brugeres vurdering og kommentarer, så finder du dem i bunden af denne side.

Historien

Brighton & Hove Albion FC blev grundlagt i 1901 og går oftest blot under navnet Brighton. Klubbens kælenavne er ”The Seagulls” og ”Albion”.
Brighton spiller i Blå og hvid-stribede trøjer og hvide bukser samt blå strømper.
Brightons største rivaler er Crystal Palace.
Brightons manager er Chris Houghton, der blev ansat i klubben i sæsonen 2014/2015.
Brighton & Hove Albion ejes af den professionelle poker-spiller og betting-investor Tony Bloom, der købte aktiemajoriteten i klubben i 2009 og har fungeret som chairman siden. Bloom har blandt andet investeret stort i klubbens stadion.
I sæsonen 2016/17 rykkede Brighton op i Premier League og var for første gang i 34 år tilbage i den bedste engelske række.
Brighton var i finalen i FA Cup i 1983 og vandt FA Charity Shield i 1910.
Brighton har vundet Football League one (den tredje bedste række i England) tre gange – i 1957/58, 2001/02 og 2010/11.

Stadion

Brighton & Hove Albion spiller deres hjemmekampe på Falmer Stadium, der har været klubbens hjemmebane siden 2011.
Siden 1902 og indtil 1997 spillede klubben på legendariske Goldstone Ground – altså i 95 år!
I 1958 sattes stadionrekord på Godstone Ground d. 27. december i en kamp imod Fulham. 36.747 tilskuere overværede kampen.
I 1997 besluttede klubbens board, til stor utilfredshed blandt fansene, at sælge Goldstone Ground i håb om at bedre klubbens skrantende økonomi. Paradoksalt endte salget ikke med at indbringe nogen større indsprøjtning til klubbens økonomi.
Fra 1997-2011 spillede Brighton skiftende steder uden reel fast hjemmebane. Først deltes med Gillingham Priestfield Stadium i to år, og siden fra 1999-2011 Withdean Stadium, der hovedsageligt fungerede som atletikstadion og sågar også har været hjemsted for en zoo.
I 2005 fik klubben endelig mulighed for at bygge sit helt eget stadion – Falmer Stadium, der blev overbragt klubben 31. maj 2011.
Falmer Stadion har en kapacitet på 30250 tilskuere efter udvidelser i 2012 og 2013. Ved indvielsen havde stadion en kapacitet på 22-374 tilskuere.